I vores skytteforening har du mulighed for at afholde dit eget lille arrangement. Det kan være at, du vil invitere familien eller dine kollegaer til en skydeaften eller måske et polterabend, hvor alle kan prøve at skyde under ordnede forhold. Der er mange muligheder og vi er altid klar til at hjælpe.

Hvor mange mennesker er der plads til?
Vores indendørsbane har plads til 9 skytter ad gangen, hvor vores udendørsbane har plads til 9 riffelskytter og 5 pistolskytter ad gangen. Hvis der er flere deltagere end dette, skydes der forskudt af hinanden, så alle kan få lov til at prøve.

Hvor kan der skydes?
Både vores indendørs- og udendørsbaner er velegnede til arrangementer, så der kan skydes hele året rundt.

Hvem skal jeg kontakte?
Send en mail til formand @ karsholte-skf.dk eller endnu bedre, mød op på en af vores skydeaftener, hvor vi sammen kan planlægge dit arrangement.