Karsholte er en lille skytteforening i Dianalund, hvor der er ca. 90 medlemmer, med ca. 25 ungskytter.

I foreningen ønsker vi med en kombination af socialt samvær og sportslig udøvelse, at være en sportsforening med plads til alle. Vi lægger vægt på en grundig introduktion i håndtering af riffel, pistol og sikkerhed for at give alle medlemmer en så god oplevelse som muligt.

Skydning er en sport, der kan dyrkes af alle, og du kan deltage med hele familien.

I bestyrelsen sidder bl.a.:

Formand: Sophia Stauning Rentzmann – formand @ karsholte-skf.dk

Kasserer: Claus Nielsen – kasserer @ karsholte-skf.dk


Hvad kan du skyde med?

I foreningen har du mulighed for både at skyde med pistol og riffel.

Pistolskydning:

Med vores pistoler kan du skyde med cal. 22, 38 special, 9mm, 357 Magnum og 45ACP, på 15 m bane om vinteren og 25 m bane om sommeren. På 25 m banen har vi 5 baner med vendeskiver for ekstra udfordring. Vores baner er også godkendt til de nye kalibre. (Revolver 44 special, Revolver cal. .45 Colt, Pistol 45 ACP & Pistol 40 S&W.)


Riffelskydning:

Med vores rifler kan du skyde med cal. 22 på 15 m bane om vinteren og på 50 m bane om sommeren. Du er meget velkommen til at komme ned og prøve at skyde. Børn kan prøve fra de er ca 7 år.

Cal. 2238 Special.9mm.357 Magnum.45 ACP.

Er du interesseret i at prøve, er du meget velkommen på banen. Er du under 16 år, kan du begynde at skyde med pistol, når du har skudt regelmæssigt i et halvt år med riffel, og fundet moden af instruktøren.


Historien om Karsholte Skytteforening

Foreningen blev oprettet i 1865 under navnet Tersløse Skytteforening, der i 1929 ændrede navn til Karsholte skytte og gymnastikforening – i dag Karsholte skytteforening.

Foreningen fik deres første fane i 1870, som var blevet syet af kvinder i Tersløse sogn. I 1891 vandt foreningen sin første faneplade, og i 1930 havde den vundet 62 faneplader.

Karsholte skytteforening startede med at have 200 meter skydebane ved Skelbækvej, så da jernbanen blev bygget på tværs af skydebanen, måtte de have en opsynsperson til at råbe “Der kommer tog”, så skydningen kunne indstilles, så længe de havde de lange skydebaner.

Klubhuset ved Skelbækvej står der endnu. Senere flyttede de ud til Bakkevej, hvor de stadig holder til og har sommerskydning, dog kun med 50 meter baner. Vinterskydning afholdes i kælderen under Holberghallen.